Friday, June 22, 2007

Kagerne, som aldrig blev bagt...

Jeg havde sat mig for, at jeg ville bage brownies så lækre, som dem i Skagen.
Jeg købte chokolade og nødder og karameller......tog en lille bid af chokoladen og tog på arbejde.
DA jeg så kom hjem, kageklar og småsulten, var der kun det, som svarer til et frimærke tilbage af chokoladen.....(og jeg ved, at hunden ikke kan nå op på køkkenbordet)!
Ingen ville gå til bekendelse...ingen at straffe...jeg følte nærmest, at de prøvede at give mig skylden, da det jo var mig, som havde taget den første bid!
HVAD gør man så?
Man køber nyt chokolade og nye karameller (dem vidste de slet ikke, hvor var blevet af), gemmer det de strategiske steder, i ved: Under håndklæderne, inde bag vintertrøjerne, i tupperwareskuffen og i skabet med opvaskemiddel....og man føler sig sikker..ikk!!!!
Nu havde jeg så lige for ti minutter siden, lyst til at bage de der brownies.

MEN HVOR FANDEN ER KARAMELLERNE??????

Ja, undskyld...men hvordan gør de?
Nu får de ingen brownies og jeg går ind og spiser chokoladen og lægger papiret, så de kan se, at den har været der....

6 comments:

Jane said...

Så kan de lære det, ja de kan så. Håber du får held til at bage dem en anden gang.
God weekend.
Kh Jane

Anonymous said...

De er da godt nok stride!!!!
Jeg holder uendelig meget af at læse med hos dig- du er meget inspirerende.

Annette said...

Ha ha ha ha ha - gud hvor jeg kan genkende min familie - hvor der aldrig er nogen der har set noget som helst - "har du virkelig haft det hjemme-blik" når der mangler noget....- jeps, så kan de lære det kan de.
Ingen chokolade - ingen kager! sådan.
Nå jeg vil nu bage en rigtig hekse-roulade til i aften...
Kh
Annette

Anonymous said...

He he...kjenner meg igjen, jeg. I frysen ligger det tomme isbokser, i kjøleskapet tomme brusflasker og i skapet, tomme kjekspakker!!! Og ingen har lagt dem der....merkelig?

HANNE said...

Ja, de kære børn...fantasien fejler ikke noget..
Da jeg var lille kunne jeg lugte slik på lang afstand. Vi havde et spisekammer, hvor man kunne klatre op på hylderne og nå kagedåsen med mors hjemmebagte kager og hvis der kom nogen, kunne man gemme sig bag et forhæng under bordet.....senere kom der lås på...gad vide hvorfor???
Min mor sagde altid: "Bare vent til du selv får børn, så håber jeg de bliver bare halvt så slemme"!
-Jeg synes ellers jeg var meget sød :-)

lifeondyssen said...

Sikke en flok banditter .. utroligt de findes alle vegne .. ingen chokolade ingen kager !!
Håber chokoladen var god ;o)